Bush og bin Laden - Så gode venner var vi... Af journalist Tommy Hansen Del dette på facebook! Del denne side på Google+ 


Læs Bush og bin Laden - så gode venner var vi... Af journalist Tommy Hansen på Facebook
Af journalist Tommy Hansen. Følg ham på Facebook

Mens verden i dag forbinder navnet bin Laden med Osama bin Laden, er de færreste klar over, at hans storebror Salem i årtier var en af Bush-familiens største forretningsforbindelser. I virkeligheden havde Bush-dynastiet meget tættere bånd til bin Laden end Saddam Hussein.

Et fotografi fra 1971 er dukket op på internettet og har fået en del opmærksomhed. Billedet viser den kun 14-årige Osama bin Laden sammen med sin bror Salem, dengang 19 år, som nyder en sommerferie på Hotel Astoria i Falun, Sverige. Hotelejer, Christina Akerblad sagde dengang til Dalarne Tidende: ”Det var dejlige drenge, og elegant påklædt var de. Alle elskede dem”.


Osama bin Laden var sammen med sin storebror på sommerferie i Sverige i 1971. Siden blev Osama muslimsk fanatiker og Salem international forretningsmand sammen med USAs kommende præsident, George W. Bush

Salem og Osama bin Laden var kun to brødre ud af en flok på mere end 50, som hver især arvede gigantformuer fra deres far Mohammed, da han døde i 1967. Men netop disse to brødre fik betydning for verdenshistorien.

Mens Osama blev først - fra 1978 til 1992 - blev CIA-styret rekruttør af Mujahedin-krigere til kampen mod Sovjetunionen i Afghanistan og siden ægte muslimsk fundamentalist og uden forbindelser med familien, gik storebroderen Salem forretningsvejen. Gennem en god ven og senere nabo til George W. Bush, stiftede han sammen med den kommende præsident firmaet Arbusto Energy, Inc., i Bush’s hjemstat, Texas. Ifølge både The Wall Street Journal og andre troværdige kilder blev pengene kanaliseret fra bin Laden til George Bush gennem forretningsmanden James R. Bath, senere direktør i den skandaleramte Bank of Credit and Commerce International.


Forretningsmanden James R. Bath, som kanaliserede milliarder fra bin Laden-familien ind i USA og som var medstifter af George Bush’s første oliefirma

Bin laden-millitærbaser i Saudi Arabien for USA Dette kom første gang frem i Graig Ungers bog, ”House of Bush, House of Saud”, der dokumenterede omfattende forretningsforbindelser mellem Bush-familien og bin Laden-familien, som blandt andet er den største byggeentreprenør i den islamiske verden og har kontorer i London, Geneve m.v. og tæller mere end 40.000 ansatte. Et af firmaerne, Binladen Brothers Construction, byggede f.eks. alle de amerikanske millitærbaser i Saudiarabien under Golfkrigen i 1990-91.

De tætte bånd mellem de to familier Bush og bin Laden blev i øvrigt yderligere uddybet i Michael Moore’s berømte film Fahrenheit 9/11, hvor det nævnes, at Bush-firmaet Arbusto øjensynligt ikke lavede ret meget andet end at bore tomme huller i ørkenen i Texas og desuden kædes sammen med CIA-aktiviteter.


Salem bin Laden, Osama’s ældste storebror, her sammen med sin gode ven, George W. Bush

Bank for bin laden og CIA Bush blev gode venner med James R. Bath under deres fælles tjeneste i Texas Air National Guard. Bath havde forbindelser til to stenrige saudiarabiske sheiker: Khalid bin Mahfouz og Salem bin Laden. Begge var aktionærer i Bank of Credit and Commerce International, som i 1980’erne var involveret i pengehvidvask og anden storstilet økonomisk kriminalitet og endte med at blive tvangslukket i starten af 1990’erne. Forfatteren David N. Gibbs mere end antyder, at også CIA var blandet ind i denne bank. Han siger ligefrem, at banken både var bin Laden-familiens skalkeskjul for globale pengetransaktioner og desuden blev brugt af CIA til at finansiere mange hemmelige operationer kloden over.

Desuden skriver forfatteren Jonathan Beatty i bogen ”The Outlaw Bank: A Wild Ride Into the Secret Heart of the BCII”, at Bath havde fortalt en bekendt, at han var CIA og var blevet rekrutteret af George H.W. Bush personligt, da denne var direktør for CIA i 1976. Han havde sagt, at Bush ”ønskede at han skulle involveres med saudiaraberne og komme ind i luftfartsindustrien”. James R. Bath havde således også fået en 5 procents andel i to lokale flyselskaber, som var kontrolleret af Bush ”den ældre”.

Også forfatteren James Howard Hatfield har beskrevet dette forløb i bogen ”Fortunate Son: George W. Bush and the Making of an American President”, hvor han skriver: ”Ligesom sin far skabte sin olieformue med andres penge, grundlagde George W. Bush firmaet Arbusto med finansiel opbakning fra investorer, inklusive James R. Bath”.James Hatfield blev i øvrigt fundet død af en overdosis narkotika på et hotelværelse i juli 2001.


Relationerne mellem Bush-familien og bin Laden-familien er mangeårige og tætte. Her ses Bush sammen med en anden af Osama’s brødre, Shafig

Bush reddet af saudisk gigantordre Firmaet Arbusto blev siden til Bush Exploration, og da det i 1984 nærmede sig et økonomisk kollaps, blev det reddet med en fusion med det Bush-kontrollerede Spectrum 7 Energy Corp. To år senere fusionerede dette med firmaet Harken Energy, der - stadig under Bush’s medejerskab og ledelse - var på nippet til at gå konkurs igen i 1987. Også George Bush selv var tæt på fallit, men samme år fik Harken Energy en gigantisk borekontrakt med staten Bahrain – hvilket undrede hele branchen, da Harken Energy ingen erfaring havde med offshore boringer overhovedet.

“Being the president’s son, I got access. Access is power, and I can find my dad any time of the day” George W. Bush, 1992

I ”The Outlaw Bank” skriver Jonathan Beaty og S.C. Gwynne: ”Kilder i branchen insisterer på, at Bahrain-koncessionen til Harken alene var en tjeneste til den amerikanske præsident og siger, at det var Saudi Arabien, der stod bag ordren”. I olieindustrien var der løftede øjenbryn, da det kom frem, at præsident George H. W. Bus’s søn George var involveret i Harken, et faktum som de bahrainske myndigheder ivrigt benægtede at kende til.

I Wall Street Journal i 1991 rejses spørgsmålet direkte, om det hele var et ”forsøg på at købe sig ind på præsidentens søn”.

Bank of Credit and Commerce International - forbryderbanken Gennem et netværk af saudiarbiske multimilliardærer, oliemillardærer fra Texas og via den siden skandaleramte Bank of Credit and Commerce International, udviklede de to familier i hvert fald forretningsforbindelserne helt frem til Salem bin Ladens død ved en flyulykke i 1988. Men bin Ladens USA-investeringer fortsatte: Gennem banken overførte Bin Laden familien store summer til Carlyle Group, stiftet året forinden og i dag et af verdens største investeringsfirmaer. Carlyle Group har investeret massivt i den amerikanske forsvarsindustri og har været Pentagons 11. største enkeltcontractor.

Efter 11. september 2001 blev Bin Laden-familiens investeringer for stort et offentligt problem, og alle familiens investeringer i Carlyle Group blev trukket tilbage i oktober 2001. Kort forinden havde Præsident Bush underskrevet en ordre om at indefryse alle konti hos firmaer, som gjorde forretninger med Osama Bin Laden. ”Hvis nogen gør forretninger med terrorister, kan de ikke også gøre forretninger med USA”, sagde han ved den lejlighed.

“Carlyle bruger Bush Senior til at gøre entré i adskillige regeringskontorer rundt om i verden – hos præsidenter, premierministre, konger, sheiker, emirer og sultaner. Bush Senior bruger forbindelserne til at få penge ind i Bush-koopera­tiver, hvis fonde igen finder vej ind i Bush-familiens kampagne-maskiner.“ Wayne Madsen, journalist

Carlyle Group - verdens største investeringsselskab. George W. Bush fik første gang forbindelse til gruppen i starten af 90’erne, da han gennem sin far fik en bestyrelsesplads i et luftfartsselskab, der var blevet opkøbt af Carlyle Group. Da han så blev guvernør i Texas, udpegede han medlemmerne til en offentlig pensionsgruppe, der ifølge The Guardian (31. oktober 2001) som det første investerede 100 mio. i Carlyle Group.

Carlyle Group er stiftet i 1987 og har siden - uden den store offentlige bevågenhed - tiltrukket en perlerække af tidligere politikere og samfundsspidser fra den første præsident Bush til Englands tidligere premierminister John Major, direktører fra storbanker og stenrige mellemøstlige investorer. Med de mange prominente ansatte har strategien været hermed at åbne internationale døre for ordrer til de firmaer, som Carlyle Gruop ejer og samtidigt tiltrække nye investeringsmidler til gruppen fra verdens allerrigeste kredse. Blandt de nyere investorer i Carlyle Group er f.eks. regeringerne i Abu Dhabi og De Forenede Arabiske Emirater.

Storspiller i krigsindustrien. Listen over koncerner, som i dag ejes af Carlyle, er imponerende lang. Carlyle er gennem en lang række selskaber og datterselskaber den ubetinget største leverandør af udstyr, køretøjer og ammunition til det amerikanske forsvar og hermed til den amerikanske krigsmaskine, som er kommet betydeligt op i gear siden 11. september 2001. Carlyle er ligeledes en betydelig spiller i international legal våbenhandel, og tjener mere end 60 procent af sine penge i forsvarsindustrien.

Siden september 2001 har der været en direkte forbindelse mellem amerikansk mili­tær indsats i Irak/Afghanistan og øget velstand hos de rige ejere og medejere af Carlyle Group, hvor ansatte eller konsulentbetalte medarbejdere samtidigt har haft afgørende og direkte indflydelse på beslutningerne i amerikansk udenrigspolitik. Carlyle Group havde i 2011 et overskud på knapt 2,5 milliarder dollar.

Hvorvidt de mange forbindelser til saudiaraberne har haft indflydelse på amerikansk politik, har været genstand for flere undersøgelser men uden konsekvenser. I juni 1992 skriver avisen The Cronicle, at FBI er i gang med en undersøgelse af, hvorvidt saudiaraberne bevidst havde brugt James R. Bath til med deres gigantiske kapital at skaffe sig indflydelse.

Ingen af undersøgelserne har ført til noget, og emnet berøres i dag kun af forfattere og enkelte frie journalister.

KILDER:
Dalarne Tidende:
http://www.dt.se/nyheter/dalarna/1.3891739-bilden-av-bin-ladin-vande-varldens-blickar-mot-falun

American Free Press:
http://www.mafhoum.com/press2/65Safp.htm

The Wall Street Journal 1991:
http://www.historycommons.org/entity.jsp?entity=harken

The Cronicle juni 1992:
http://www.historycommons.org/context.jsp?item=a060492bath&scale=0#a060492bath

David N. Gibbs om BCCI:
http://www.counterpunch.org/2003/04/07/the-cia-is-back-on-campus/

New York Times om bin Laden-investeringer:
http://www.nytimes.com/2001/10/26/business/bin-laden-family-liquidates-holdings-with-carlyle-group.html

The Guardian om Fahrenheit 911:
http://www.guardian.co.uk/world/2004/may/18/alqaida.filmnews

The outlaw Bank på Google Books:
http://books.google.dk/books/about/The_outlaw_bank.html?id=DeJdnfp13ZgC&redir_esc=y

Wikipedia om BCCI:
http://en.wikipedia.org/wiki/Bank_of_Credit_and_Commerce_International


 Tilbage